New Jersey News

- the Ocean Cronicle

Nr. 2, årgang 1, 20. august 1998

Måske er det ikke lige i disse dage, man er så stolt af at blive amerikaner, i hvert fald ikke hvis landets førende figur, skal være forbillede! Alle landet aviser bruger adskillige sider hver dag på at vurdere og fortolke Bill Clintons vidneudsagn i forbindelse med sit lille eventyr med "sekretæren". Og der laves dagligt meningsmålinger på forventede valgresultater: Vil Clinton kunne genvælges eller bør han selv gå af?! I og for sig er befolkningen ikke så vrede og forargede over hans sidespring med den smukke unge Monica Levinsky, det er menneskeligt nok (og det har så mange andre præsidenter haft før ham), men at LYVE om det. Det er meget umoralsk for en amerikaner.

Næh, må vi så hellere få en præsident som De forenede Staters første præsident, George Washington! Vi har nemlig måttet studere en del amerikansk historie for at kunne følge med i Majs 1. klasse, hvor legenderne om de første præsidenter er basisviden. Legenden om George Washington siger, at George som dreng en dag fik en økse af sin far. George var meget glad for dette redskab og øvede sig flittigt på brændestykkerne i skuret. Da han mestrede dette, meldte udfordringen sig: Hvordan ville det være at fælde et rigtigt træ? George udvalgte et fint lille kirsebærtræ i baghaven og "chop, chop" lå det der. Da faderen kom hjem, blev han rasende, for træet var et særligt træ sendt fra England. Faderen forhørte alle i omegnen, men ingen vidste noget om træet. Da meldte livets alvor sig i lille-George og han gik til bekendelse. Faderens kommentar var, at selvfølgelig var han ked af at miste træet, men han ville hellere miste det, end miste troværdigheden i sin søn, som valgte ikke at lyve. Se, det var en rigtig amerikansk historie!

Vi fik en anden historie, som næppe når historiebøgerne om den nuværende så omtalte præsident fra onkel Jørn i Danmark: "Svinet. Bill Clinton og hans chauffør kom en aften kørende gennem en landsby, da bilen pludselig ramte en løssluppen gris fra af de nærliggende gårde. Bill bad sin chauffør om at gå ind på gården og forklare, hvad der var sket. Omkring en time senere, kom chaufføren vaklende tilbage med en flaske vin i den ene hånd, en cigar i den anden og tøjet forrevet og i vild uorden. 'Hvad skete der?' spurgte Bill. 'Åh, bonden gav mig denne flaske vin, konen gav mig cigaren, og deres 19-årige datter gav mig en hed og lidenskabelig oplevelse. 'Min Gud! Hvad sagde du da til dem?', spurgte Clinton. Chaufføren svarede: 'Jeg sagde, at jeg var Bill Clintons chauffør, og at jeg lige havde kørt svinet over!"

At være amerikaner er ellers en alvorlig sag. Maj og Lin har hver morgen, siden de startede i skolen, med hånden på hjertet, sværget overfor "Stars and Stripes", at de lovede at være troværdige og gode borgere:

The Pledge to the Flag

"I pledge allegiance to the flag

of the United States of America,

and to the Republic,

for which it stands:

One Nation,

Under God,

Indivisible,

with Liberty and Justice for all".

Dernæst synges "You're a Grand old Flag" eller "This Land is your Land". Det minder lidt om landsbyskolens "Fadervor" og morgensang, bortset fra, at pigerne her er oprigtigt stolte af flaget og begrebet 'amerikaner'. Lins lærer, Mrs. Arbus, spurgte en dag, om det var okay, at Lin lærte eden og sangen, for det var jo meget amerikansk og sådan lidt helligt - og måske brød vi os ikke om det som danskere. Men om vi havde kunnet lide det eller ej, så havde Lin lært det alligevel. Gejsten fra de andre klassekammerater - og Majs fra sin klasse, kunne vi ikke bremse. Hjemme får vores nyindkøbte amerikanske flag på terrassen tit en frivillig sang af pigerne med stor respekt.

Et par brikker faldt på plads for Lin, da hun den 1. juli for første gang i sit liv blev præsenteret for den grønne statue ude på Hudson-floden ved Manhattan i New York: Frihedsstatuen, Amerikas fødselsdag den 4. juli og Uafhængighedsdagen.

(Se: 1Liberty.jpg)

Pigerne fik lært om forfatningen, uafhængighedserklæringen og hvorfor amerikanerne stolte fejrer deres grundlovsdag med fest og fyrværkeri. Fyrværkeriet blev flyttet en dag, pga. regnvejr og vi nød et flot ½ times fyrværkeri på P-pladsen foran Per Oles arbejde den 5. juli. Amerikanerne bliver meget bløde om hjertet i disse "frihedsdage" og Maj og Lin benyttede sig af deres patriotisme og foldede blomster i de tre flagfarver og solgte sammen med kager lavet som "Stars and Stripes".

(Se: 2Cake.jpg)

Blomster og kager indbragte en del dollars, som efterfølgende kunne investeres på weekendernes nye hobby:

Garagesalg eller yard sale. Kirsten har fundet en hurtig, billig og underholdende måde at supplere indboet på (som erstatning for alt det, som vi ikke kunne have med fra Danmark). Stuen har fået en god video, køkkenet et spisebord og soveværelset et par let brugte fittness-maskiner. Pigerne har fået suppleret deres Barbie-udstyr væsentligt og en heldig dag faldt vi over adskillige danseopvisningsdragter med glimmer og palietter som ville kunne tilfredsstille enhver cirkusprinsesse - til 1$ pr. dragt. Hvor Lin tidligere havde svært ved at forstå dollarsedlernes værdi, har ugernes garageindkøb lært hende at forstå, hvor meget man kan få for sine dollars i forhold til butikkerne.

(Se: 3Fitness.jpg)

Kirsten afsluttede sit fjerde årti den 3.6.98 og dagen blev fejret på vores italienske yndlingsrestaurant, Dolce Sera, hvor vi selv medbragte vinen - en Barolo fra 1958 naturligvis! Indehaveren vimsede rundt om os, og ville meget gerne smage, han påstod at flasken mindst ville

have kostet 2-300$, hvis den overhovedet kunne skaffes i USA. Det havde vi nu ikke givet i Danmark.

(Se: 4Birthday.jpg)

Grundlovsdagen - "Danmarks fødselsdag" blev fejret i Croton-on-Hudson, en lille hyggelig by i det nordlige New York langs med Hudson-floden, hvor det ene af Østkystens to danske alderdomshjem ligger. Der var mange danskere mødt og selvfølgelig var sømandskirken også repræsenteret. Den danske ambassadør med frue var kørt hele vejen fra Washington for at holde grundlovstalen. Der blev serveret dejlige frikadeller med rødkål og brun sovs. Lige noget for pigerne. Pudsigt var det, at Kirsten her skulle møde en gammel ven fra Studenterforeningen, Steen Staudal, som i mange år havde boet i Tyskland og Virginia, men netop var flyttet til New Jersey. Verden er lille.

Vi havde lejlighed til at se Steen med sin tyske kone, Kerstin, til vores kombinerede housewarming-, midsommer- og 40-års fødselsdagsparty, som vi i herligt solskinsvejr holdt den 27. juni på patioen og langs poolen for omkring 30 gæster: Per Oles kolleger med koner og børn, naboer, danske venner og Majs veninde, Mette, som besøgte os fra 17.6.-3.7. Børnene så vi stort set ikke oppe af vandet i de 5 timer de var her. Traktementet var en barbeque/salat buffet, og som det er almindeligt i USA, medbragte en del af gæsterne forskellige retter til buffet'en, på trods af, at vi sagde nej. Det gør man altså bare, har vi lært. Men det er også praktisk nok: Husmoderen får mindre at forberede, og gæsterne ved, at der i hvert fald er mindst én ret, de bryder sig om. Som en af Per Oles kolleger, Sorin, der kom med en hel kasse flødeskumskager (ca. 20 stk) - og spiste vel 4-5 selv! Pigerne kalder ham "chokoladegrisen".

Sct. Hans Aften blev fejret i sømandskirkens hyggelige baggård i New York med god dansk mad og jazz-orkester. Selvom Sct. Hans ikke er det samme uden de skandinaviske lyse nætter, var det et godt arrangement og altid spændende at møde landsmænd.

Da Majs veninde, Mette fra skolen i Værløse, på egen hånd ankom med SAS-flyveren fra Danmark lød sidste farvel fra skolen. Nu var der sommerferie: Fra 18.6.-2.9 - 2½ måned. Heldigvis tilbød kommunen - helt gratis - at holde sommerskole for ESL-børnene en måned fra 29.6.-24.7. Mette nåede på den måde lige at være med både i den almindelige skole og i ESL-skolen og kunne selvfølgelig ikke forstå så meget af, hvad der blev sagt. Det var på den måde interessant for os at se - i forhold til Mette, hvor meget engelsk Maj og Lin allerede havde lært. ESL er English as Second Language = de børn, der ikke taler engelsk hjemme. Maj og Lin nød at komme i sommerskole et par timer hver morgen og få talt og skrevet lidt mere engelsk. Stolt var moderen selvfølgelig, at lærerne alle var enige om, at begge piger klarede sig virkeligt godt, både sprogmæssigt og indlæringsmæssigt. De spåede dem en stor boglig fremtid. (Vi må vist hellere begynde at spare sammen til de amerikanske universitetsstudier. New Jerseys "Princeton University" har et fint omdømme ude i verden.)

(Se: 5Manhattan.jpg)

At bo i Ocean, New Jersey betyder kun få timers kørsel fra Manhattan, New York. Forrige lørdag aften inviterede GBT's stifter og ejer, kineseren Elmer Yuen os på middag i New Yorks Chinatown. Det var som at komme tilbage til Hong Kong. Hele området er bygget præcis som var det en gade og restaurant i en af Kinas storbyer. Naturligvis fik vi fisk og skaldyr - en kæmpe Boston-hummer: 45 cm bred, der blev præsenteret for os i levende live, før den blev puttet i gryden. Og herligt smagte den.

New Jersey er en rigtig grøntsagsstat. Alt gror - hurtigt. Vi har peberfrugter og cherrytomater i baghaven. New Jersey er verdens 4. største producent af ferskener. Men udover spiselige dele, gror alt andet lige så stærkt. Træer og buske tager et par meter pr. sæson, så det gælder om at holde det nede. Vores have har desværre ikke været holdt i bund i de sidste 10 år, så der har været del at gøre med saks, ørnenæb og kædesav. Det var heldigt for Per Ole, at vi fik onkel Jørn og Gitte på besøg fra 21.7.-2.8. Så var der god hjælp til aflivningen af de tre af forhavens træer. Desværre var det på en af årets varmeste dage. Sommeren, der har varet siden maj og vekslet mellem 25-27 grader til vanligt 27-29 grader og varmest 31-33 grader, er - selvom vi er danskere - overhovedet ikke til at klage over (undskyld!). Netop som vi har været lige ved at puste af varme - har temperaturen pænt sænket sig et par grader, eller vinden har besøgt os med et par pustende dage. Regnen, som haverne har stor glæde af, er som regel faldet efter kl. 21 om aftenen og om natten, for næste morgen at give flot skyfri himmel og dejligt solskin. Af hele regnvejrsdage kan vi kun tælle få siden den omfattende uge omkring Majs fødselsdag i maj, så poolens vandtemperatur har sneget sig op på ca. 25-28 grader og bruges flittigt.

(Se: 6Pool.jpg)

Udover at nyde havens herligheder, har vi under Jørn og Gittes besøg formået at besøge to turiststeder langs den kendte New Jersey Kyst: Point Pleasants strandpromenade med den berømte Tiki Bar, som kan ses på internettet, http://www.nj.com/shore./tiki.html med opdatering af besøg pr. 30. sekund. Ca. 120 km fra os sydpå ligger spillebyen Atlantic City med kasinoer, barer og strandpromenade. Desværre vandt vi ingen formue denne gang.

(Se: 7Tiki.jpg)

Men bortset fra luxuslivet, har livet selvfølgelig også en alvorlig side: Kirsten har arbejdet ihærdigt på færdiggørelsen af kapitlerne til bogen "Penelope flytter med - udstationering for hele familien", som udgives på Gyldendal i november 1998. Sidste hånd er ved at blive lagt på værket, for at nå den aftalte deadline: 1.9.98.

Efter to måneders forsinkelse har Per Ole hos GBT endelig fået firmaets hidtil mest avancerede chip tilbage fra IC-fabrikanten. Modtagelsen var forberedt til mindste detalje, så allerede en time efter modtagelsen begyndte man spændt de første målinger, da det er første skridt på vej til et rigtigt "hot" produkt. Efter fire dage var vi klar over, at chip'ens grundlæggende funktioner var i orden og stor var jubelen, da vi efter 12 dage kunne sende videobilleder igennem fra én chip til en anden. Per Oles HF-del blev herefter monteret. Efter to dages arbejde kunne Per Ole med stolthed konstatere, at de to chips kunne tale sammen via en radioforbindelse. Der arbejdes intensivt frem mod skæbnedagen den 15. september 1998, hvor firmaets formåen skal demonstreres for sværvægterne i branchen (bl.a. AT&T og Ericsson). Senere på måneden skal produktet yderligere vises for en potentiel kunde, internet-udbyderen America On-Line med 8 millioner brugere. Det har været herligt at være katalysator for den nærmest euforiske stemning, det lille firma på 18 mand i al beskedenhed har oparbejdet siden Per Ole startede.

Ved redaktionens afslutning er familien nu draget til Danmark (22.-30.8.) for at holde fødselsdage og samle op på de sidste fem måneder. Vi kan træffes på GSM 4035 1088.

Keep well, see you, so long …..

Mange kærlige hilsener

 

Lin Pernille, Maj Kristina, Per Ole og Kirsten H. Kristensen